Beskyt Grejsdalen
Vejle Byråd ønsker at bygge en kæmpemæssig bro og asfaltere sig gennem en af landets mest særprægede og fredede naturperler.
Nej tak til omfartsvej gennem dalen
Midt i en biodiversitets- og klimakrise vil Vejle Byråd bygge en kæmpemæssig bro gennem en af landets mest særprægede og fredede naturperler. Hjælp os med at beskytte naturen i dalen.
Billeder fra Grejsdalens borgere:
Hvorfor skal vi passe på Grejsdalen?
Helt unik naturarv
Grejsdalen er en af Danmarks mest spektakulære dale, formet af istiden og fyldt med sjældne dyre- og plantearter. Dens stejle skrænter, frodige skove og snoede å giver liv til en helt enestående biodiversitet.
Beskyt biodiversiteten
Området er hjem for truede og rødlistede arter som vandstæren, flagermus, orkidéer, musvåger og glenter, vandsalamanderen og isfuglen. En motortrafikvejsbro fragmenterer landskabet, ødelægger vigtige levesteder og skaber øget støj- og luftforurening, som kan få uoprettelige konsekvenser for naturen.
Grejsdalen – Danmarks dybeste dal
Grejsdalen er en af Danmarks mest særprægede og storslåede dale – skabt af istidens smeltevand, der skar sig dybt ned i landskabet og formede de stejle skrænter og den snoede Grejs Å. Her mødes frodig bøgeskov, sjældne planter som elfenbens-padderok og vedvarende måneskulpe, og et rigt dyreliv med arter som vandstær, isfugl og bjergvipstjert.
Et levende landskab – naturens og tidens dal
Dalen rummer både urørt skov, kilder med kalkaflejringer og kulturhistoriske spor som gamle møller og teglværker – vidnesbyrd om, hvordan natur og menneske har levet side om side i århundreder. Grejsdalen er ikke bare et naturskønt område, men et levende stykke Danmarkshistorie, hvor geologi, biodiversitet og kulturarv smelter sammen i et helt unikt landskab.
Artikler om emnet:
• Biler eller biodiversitet? • Biler eller biodiversitet? • Biler eller biodiversitet? • Biler eller biodiversitet? • Biler eller biodiversitet? • Biler eller biodiversitet? • Biler eller biodiversitet? •
Asfalt før natur i Vejle Byråd
Vejle Kommune fører med Omfartsvejen Nord et af sine største anlægsprojekter gennem en af Danmarks mest sårbare og naturrige dale – Grejsdalen. Projektet er en del af Mobilitetsplan 2018–2030 og begrundes med stigende biltrafik.
Men i stedet for at satse på grøn mobilitet og bæredygtige løsninger, fastholder byrådet en forældet strategi, hvor mere asfalt skal “løse” trængsel. Den sidste etape, som nu planlægges, vil krydse fredet skov, truet biodiversitet og fredelige boligområder.
På trods af alvorlige miljøkonsekvenser, har kommunen allerede sat arbejdet i gang og afsat 3 mio. kroner til miljøvurdering – før der reelt er taget stilling til, om projektet overhovedet bør gennemføres. En farlig kurs, der overser både klimaansvar, naturhensyn og borgernes bekymringer.
Mere asfalt, flere biler
Fænomenet induceret efterspørgsel beskriver, hvordan udvidelse af vejkapacitet paradoksalt nok ofte fører til mere – ikke mindre – trafik. Når infrastrukturen forbedres, bliver bilkørsel mere attraktiv, hvilket får flere til at vælge bilen, køre oftere, længere og i myldretiden. Over tid vil den oprindelige trængsel derfor vende tilbage eller endda forværres.
Talrige undersøgelser og eksempler – bl.a. fra UC Davis og den stærkt udvidede Katy Freeway i Houston – dokumenterer, at vejudvidelser sjældent løser trængselsproblemer på lang sigt (UC Davis, Vox). I stedet anbefaler eksperter løsninger som forbedret kollektiv transport, cykelinfrastruktur og bæredygtig byplanlægning for effektiv og langsigtet trafikafvikling.
Andreas Bjørn Papsø Madsen
andreasbjoenmadsen@gmail.com
6077 6093
Kamilla Papsø Madsen
papsoe88@gmail.com
6170 4669













































